Tónlek 2024på Vara Folkhögskola 4.-10. August 2024
Tónlek betyder "toneleg"og er en uges strygerkursus for unge fra hele Norden i alderen 10-25 år.
På Tónlek leger vi med musikken, og samtidig tager vi den dybt alvorligt. Derfor får du soloundervisning og mulighed for at optræde. Vores strygeorkester er delt i 3 niveauer, så det passer til dig, uanset dit niveau. Som noget nyt har vi nu unge op til 25 år med, så vores seniororkester spiller avanceret repertoire og konservatoriestuderende og MGK elever kan også udfordres her.
Der er folkemusik og dans om aftenen, og den sidste aften er der Crazy Night, hvor alt er tilladt, især hvis det er sjovt.
På Tónlek får man venner fra hele Norden, og man bruger musikken som et fælles sprog.
Fakta om Tónlek
I 2024 bliver kurset afholdt på Vara Folkhögskola i Sverige d. 4.-10. august 2024, med afslutningskoncert i Vara Domkirke fredag d.9. august
Undervisning :
-sololektioner hver dag (ca. 4 lektioner af 30 min),
-professionel pianist akkompagnerer til prøver og elevkoncerter,
Orkester under ledelse af den engelsk-italienske (men dansk og svensk-talende) Damian Iorio differentieret i:
Juniororkester for de yngste
Camerata det store inkluderende fællesskab,
Seniororkester for de ambitiøse ældste med udfordrende repertoire.
Koncerter
Der vil være 1 lærerkoncert og 3 elevkoncerter i løbet af ugen, hvor man kan fyre sine solostykker af akkompagneret af en topprofessionel pianist. Derudover er der den store orkesterkoncert i Maribo Domkirke fredag eftermiddag.
Folkemusik
Der er Nordisk folkemusik og dans hver aften med instruktion i både dans og spil af en ægte svensk Riksspillemand samt mulighed for de unges egne initiativer.
"Crazy Night" er de unges egen aften: det løsslupne og humoristiske bliver sat fri, musikalsk underholdning af enhver art er velkommen, kun fantasien sætter grænser. Det er afslutningen på ugen, den sidste aften.
Niveau: De Yngste fra ca. 10 år kan spille lidt i positioner og læse en del noder.
De ældste op til 25 år kan være konservatoriestuderende, MGK studerende eller andre unge, som ønsker at udvikle deres spil.
Mangfoldighed
Vi byder alle unge velkommen på Tónlek. I musikken møder vi hinanden på tværs af alder, køn, sprog eller sociale barrierer. Musikken er et emotionelt sprog og fællesskab, også for sårbare børn og unge. Orkestret er som en samfundsmodel: vi tager hver især ansvar, vi har medindflydelse, vi samarbejder og helheden bliver i musikken større end summen af individer.
Lærere
Alle lærere er højt profilerede udøvende musikere og pædagoger. Lærerne kommer fra hele Norden, vi har samarbejdspartnere i samtlige Nordiske lande, bl.a. Jeunesse Musicales i Norge og Harpa International Music Academy i Island. Tónlek kurset har desuden opnået at skabe et tæt samarbejde mellem Riksförbundet Unga Musikanter i Sverige og Musik og Ungdom i Danmark.
Mødested
Tónlek er således et mødested for unge strygere fra hele Norden, for musikere og pædagoger og for musikorganisationer. Det er samtidig et mødested for engagerede forældre, fordi et antal forældre har mulighed for at kunne deltage som ledsagere til deres børn og dermed påtage sig medansvar for de andre børn og unge.
Medindflydelse
Eleverne kan have medindflydelse på både form og indhold. Derfor har vi Tonlektinget, som man kan melde sig til.
Værdigrundlag
Vi ønsker at være en del af en bæredygtig udvikling, med fokus på ligestilling og det barneretslige/ungdoms perspektiv.